Gratis skovbad for Just Walk Hørsholm
med Guide Charlotte Stevnsborg fra NaturRefugium
Tikøb Gurre Nordisk Skovbad guidet af Charlotte Stevnsborg Nordsjælland
Det Nordiske Skovbad er en guidet vandring i naturen. Det kan sammenlignes med mindfulness og stillevandring i naturen og anbefales til dig, der har brug for afslapning helt ind i din inderste kerne.
Skovbadet flytter os væk fra tankemylder. Det er afstressende, restituerende for både krop og sjæl, og det er en blid måde at komme sig efter stress. Oplev naturen på en ny og meningsfuld måde med Det Nordiske Skovbad – en rolig, guidet sansevandring, der løsner hverdagens greb i dig og genopretter din forbindelse til naturen.
Varigheden af et skovbad er 2 timer, i gruppe.
- stillevandringer - ikke bad i en sø
- Vi går på lette stier i skoven, sidder stille i skovbunden og bevæger os kun ganske langsomt
- Du guides blidt i aktiviteter, der hjælper til at få ro på kroppens reaktioner på stimuli fra omverdenen, og bringer nervesystemet i ro.
- Hvis du har brug for ro i kroppen, for bedre søvn og færre bekymringstanker, så anbefaler vi at du prøver skovbadet.
OBS! Når du melder dig til dette gratis skovbad, siger du samtidig ja til at ville skrive en mail til os om din oplevelse. En udtalelse som vi godt vil sætte på hjemmesiden med dit fornavn på. Vi trækker lod om endnu et gratis skovbad med NaturRefugium.